’Det er utroskab at sorte følger Obama’

– Vi må vælge, om vi vil være sorte eller gudfrygtige, siger en gruppe sorte præster i USA.

Biskop Harry Jackson Jr.

Obama forventer, at mange sorte kristne vil kompromittere deres tro, hævder Biskop Harry Jackson Jr. fra Baltimore.
Sammen med en gruppe præster, der kalder sig ’The Coalition of African-American Pastors’ holdt Jackson en pressekonference i Memphis for at opfordre Obama til at frasige sig støtten til homofile ægteskaber.
Pastor Bill Owens har kæmpet for sortes rettigheder bl.a. sammen med Martin Luther King i 1960’erne. Men også han tager afstand fra Obamas holdninger og støtten til ham blandt sorte amerikanere.
– Vi vil besøge sorte kirker og bede præster og menigheder sige fra over for den medie-skabte ide, at bøsse-ægteskab er en menneskeret. Vi vil opfordre Obama til at stå sammen med den sorte kirke på Guds Ords grund og vende tilbage til det bibelske syn på ægteskab som en enhed af mand og hustru, siger Owens.
Bodil